Skal du bygge nyt, bygge til eller bygge om, er det første spørgsmål næsten altid: Kræver det byggetilladelse? Svaret afhænger af, hvad du skal bygge, hvor stort det bliver, hvad det skal bruges til – og hvad lokalplanen for dit område siger. Her får du overblikket.
Kort fortalt
- Nye boliger, tilbygninger og større ombygninger kræver som hovedregel byggetilladelse.
- Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser kan som udgangspunkt opføres uden tilladelse, hvis de samlet er højst 50 m² på grunden, og reglerne er overholdt.
- Skal en bygning bruges til noget nyt, kan det kræve tilladelse, selvom du ikke bygger noget.
- Også byggeri uden byggetilladelse skal overholde bygningsreglementet, lokalplanen og eventuelle servitutter – og registreres i BBR.
Byggeri der næsten altid kræver byggetilladelse
Følgende typer byggeri kræver som hovedregel byggetilladelse, før du går i gang:
- Nybyggeri – fx et nyt enfamiliehus eller sommerhus.
- Tilbygninger – også små tilbygninger, der skal bruges som en del af boligen. Læs om byggetilladelse til tilbygning.
- Større ombygninger – fx ændringer af bærende konstruktioner eller af bygningens udseende.
- Ændret anvendelse – fx når en garage bliver til værelse, eller et erhvervslokale bliver til bolig. Læs om ændret anvendelse.
- Anneks til beboelse – et anneks med værelse eller kontor med fast ophold. Læs om anneks.
- Sekundær bebyggelse over 50 m² – når det samlede areal af garager, carporte, udhuse m.m. på grunden bliver over 50 m².
Byggeri der ofte kan opføres uden tilladelse
Garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier, overdækkede terrasser og lignende mindre bygninger kaldes sekundær bebyggelse. Den kan som udgangspunkt opføres uden byggetilladelse, når:
- det samlede areal af sekundær bebyggelse på grunden er højst 50 m² – også eksisterende bygninger tæller med
- bygningen overholder byggeretten, herunder reglerne om højde og afstand til skel
- bygningen ikke bruges til beboelse
- lokalplan og servitutter er overholdt
Du kan læse de konkrete regler i vores guide om sekundær bebyggelse og på siderne om carport og garage, skur og drivhus.
Uden tilladelse er ikke det samme som uden regler
Selvom dit byggeri ikke kræver byggetilladelse, skal det stadig overholde bygningsreglementet. Det gælder bl.a. bebyggelsesprocent, højde, afstand til skel og de tekniske krav. Det er dit eget ansvar som bygherre at sikre, at reglerne er overholdt – og opdager kommunen senere, at de ikke er det, kan den kræve forholdet lovliggjort.
Husk også, at nye bygninger som udgangspunkt skal registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR), selvom de ikke kræver tilladelse.
Lokalplaner og servitutter kan være strengere
Bygningsreglementet er kun ét lag af regler. Mange områder er omfattet af en lokalplan, der kan stille krav til fx materialer, taghældning, højde, placering og hvad bygninger må bruges til. Der kan også være servitutter tinglyst på ejendommen. Lokalplaner kan findes hos kommunen og i Plandata, og servitutter fremgår af tingbogen.
Ligger ejendommen i landzone, kan der desuden være krav om landzonetilladelse efter planloven.
Hvad sker der, hvis du bygger uden tilladelse?
Bygger du noget, der kræver tilladelse, uden at søge, er der tale om et ulovligt forhold. Kommunen kan kræve, at det bliver bragt i orden – enten ved en efterfølgende tilladelse eller ved ændring eller fjernelse. Uafklarede forhold giver også ofte problemer ved salg. Læs mere i guiden om ulovligt byggeri.
Sådan søger du byggetilladelse
Ansøgningen sendes digitalt via Byg og Miljø. Den skal typisk indeholde oplysninger om ejendommen og projektet samt tegninger – fx situationsplan, plantegninger, facader og snit. Jo mere komplet ansøgningen er, jo hurtigere kan kommunen behandle den. Læs mere om tegninger til byggetilladelse og om hvor lang tid en byggetilladelse tager.
Er du i tvivl om, hvad der gælder for dit projekt, kan vi se på det i en gratis screening. Vi er tidligere kommunale byggesagsbehandlere og hjælper med hele ansøgningen – læs om vores hjælp til byggetilladelse.