Carporte, garager, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser kan ofte bygges uden byggetilladelse. Men kun hvis reglerne for sekundær bebyggelse er overholdt. Her gennemgår vi reglerne for areal, afstand til skel og højde – og de faldgruber, vi oftest ser.
Hvad er sekundær bebyggelse?
Sekundær bebyggelse er mindre bygninger, der ikke bruges til beboelse – typisk garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier, overdækkede terrasser og lignende. Det afgørende er, hvad bygningen bruges til. Sekundær bebyggelse må ikke anvendes til beboelse.
50 m²-reglen
Sekundær bebyggelse kan som udgangspunkt opføres uden byggetilladelse, når det samlede areal af sekundær bebyggelse på grunden er højst 50 m², og bygningsreglementet, byggeretten og anden lovgivning er overholdt. Grænsen gælder hele grunden, så allerede eksisterende garager, skure og drivhuse tæller med.
Overstiger den sekundære bebyggelse samlet 50 m², er der altid krav om byggetilladelse. Det samme gælder, hvis byggeriet ikke kan holdes inden for byggeretten.
Eksempel: Du har en garage på 36 m² og vil bygge et skur på 18 m². Samlet bliver det 54 m² – og så kræver skuret byggetilladelse.
Afstand til skel
Hovedreglen er, at bebyggelse skal holde 2,5 meter fra skel mod naboer, vej og sti. For sekundær bebyggelse gælder en undtagelse, så den må placeres tættere på skel – også helt i skel – når bl.a.:
- højden ikke overstiger 2,5 meter inden for 2,5 meter fra skel
- de sider, der vender mod skel, tilsammen ikke er længere end 12 meter
- der ikke er vinduer eller døre i siden mod naboskel
- tagvandet bliver på din egen grund
Lokalplaner og servitutter kan begrænse mulighederne for at bygge tæt på skel.
Højde længere fra skel
Ligger bygningen mere end 2,5 meter fra skel, gælder en skrå højdegrænse: Ingen del af bygningen må som udgangspunkt være højere end 1,4 gange afstanden til skel. Lokalplanen kan fastsætte andre højder.
Særlige regler for sommerhuse
På sommerhusgrunde er reglerne strengere. Som udgangspunkt må der ikke opføres bebyggelse inden for 2,5 meter fra skel, og mellem 2,5 og 5 meter gælder særlige betingelser for bl.a. højde, længde og åbninger mod naboen.
Sekundær bebyggelse og bebyggelsesprocent
For fritliggende enfamiliehuse kan op til 50 m² sekundær bebyggelse som garager, carporte og udhuse trækkes fra, når bebyggelsesprocenten beregnes. Det betyder, at en carport eller et skur inden for de 50 m² som udgangspunkt ikke "æder" af byggeretten til selve huset. Bruges bygningen derimod til beboelse, er den ikke længere sekundær bebyggelse.
Når bygningen skal bruges til noget andet
Det er her, vi oftest ser problemer. En carport lukkes og bliver til værksted med fast ophold, et skur isoleres og bliver til kontor, eller en terrasseoverdækning bliver til udestue. Ændres anvendelsen, gælder reglerne for sekundær bebyggelse ikke længere – og det kræver typisk byggetilladelse. At lave en terrasseoverdækning om til udestue kræver fx byggetilladelse. Læs mere om ændret anvendelse og om udestuer.
Husk BBR
Alle bygninger på grunden skal som udgangspunkt være registreret i BBR – også dem, der ikke kræver byggetilladelse. Når du har bygget, skal du derfor huske at meddele oplysningerne til BBR. Manglende registreringer giver ofte spørgsmål ved salg.
Tjekliste før du bygger
- Læg arealet af al eksisterende sekundær bebyggelse sammen med det nye – er det over 50 m²?
- Tjek højde, længde mod skel og åbninger, hvis du bygger tættere end 2,5 meter på skel.
- Find lokalplanen og tjek servitutter på ejendommen.
- Skal bygningen bruges til andet end opbevaring, garage eller lignende?
- Husk at registrere bygningen i BBR, når den er bygget.
Er du i tvivl, kan vi tjekke dit projekt i en gratis screening. Skal der søges tilladelse, hjælper vi med hele byggetilladelsen.